FREE ESSAY ON AGUSTIN

AGUSTIN

Indholdsfortegnelse
Augustin 1
Frihed VS.
determinisme.........................................................................................3

Friheds begrebet 4
Augustins
gudsbegreb............................................................................................5
Augustins frihedsbegreb 7
Augustins opfattelse af den frie vilje 8
Konklusion.........................................................................................................9
Litteraturliste 10
Augustin
Aurelius Augustinus (354-430) f?dtes i det nordlige Afrika, n?rmere betegnet i Thageste i
Numidien. (Det nuv?rende Algeriet.) Augustin blev f?dt i en yderst omskiftelig historisk
periode. Kristendommen var opstaet fa arhundreder tidligere. Den 'gamle verden var truet
af opl?sning, hvilket medf?rte usikkerhed og uroligheder i samfundene. Man matte finde
nye holdepunkter og dette f?rte til evige stride mellem den antikke verden og den nye
kristendom. Den kristne tro bredte sig fra ?st mod vest omkring Middelhavet, og hermed
bredte ikke bare den kristne tro sig, men ogsa den kristne enhedskultur. Den
sammenblanding af den antikke filosofi og den kristne tro der opstar ved m?det herimellem
bliver afg?rende for Augustins liv, tanker og senere forfatterskab.
Augustin f?dtes af en kristen moder og en hedensk fader. En mindrebemidlet familie, der
trods trange kar, formaede at give Augustin den bedst mulige uddannelse i det dav?rende
Afrika. Augustin studerede hovedsageligt grammatik, retorik og desuden den klassiske
litteratur, bl.a. Vergil og Cicero. Han bliver senere selv l?rer i retorik i Karthago, og
i en alder af ca. 30 ar, og efter at v?re flyttet til det nuv?rende Italien, far han
samme besk?ftigelse i Milano, nu dog som professor.
Som den kulturelle verden der var i heftig forandring, ligeledes var Augustins
f?lelsesliv. Med en kristen opdragelse, og i et land hvor kristendommen f?rst i 391 e.Kr.
bliver statsreligion, ma en ung mand med filosofisk interesse have gjort sig mange
bekymringer ang. menneskers stilling i verden. Han n?gtede trods sin opdragelse at blive
d?bt, da han fandt Biblen irrationel. Det var bl.a. sv?rt at indse at det onde var til en
verden skabt af en algod gud. Et problem som Augustin senere i sine filosofisk/teologiske
v?rker besk?ftiger sig intenst med.
I sin s?gen efter sandheden bliver Augustin i en arr?kke tilh?nger af manik?ismen. (efter
perseren Mani, ca. 216-276) (Horn 1995: 120) En dualistisk l?re om bl.a. det gode og det
onde som to grundprincipper i tilv?relsen, hvilket umiddelbart bedre kunne forklare det
ondes tilstedev?relse. Som det gode og det onde, er ligeledes menneskets sj?l to-delt.
Den bestar af en kropssj?l og en Legemessj?l. Bade hvad angar det gode det onde, og hvad
angar de to sj?le bestar der en konstant kamp mellem de to mods?tninger. Kropssj?len som
symboliserer det onde, skal ved den rette asketiske livsf?relse overvindes af
legemessj?len.(Horn 1995: 122) Det er her vigtigt at bem?rke at verden som helhed eller
tilv?relsen generelt er i det ondes magt. Det er altsa menneskets opgave at vende sig
imod lyset og det gode, for at fors?ge at k?mpe sig over i den anden lejr. Der kan her
drages en r?kke paralleller til Augustins senere foretrukne filosofiske teori, nemlig
platonismen og nyplatonismensom den var fremlagt af Plotin (204-270). Dette agter jeg dog
f?rst at g?re efter at hovedlinierne for disse teorier ligeledes er blevet trukket op.
Her skal der blot til sidst, i denne meget korte skitsering af manik?ismen, n?vnes en af
grundene til at Augustin forlader denne l?re og senere bliver en skarp kritiker heraf.
If?lge l?ren om mods?tningernes stridigheder er det altsa muligt for mennesket at vende
sig mod det gode. Hvis dette ikke g?res, eller hvis det onde ikke besejrers, er mennesket
n?dvendigvis styret af det onde. Dette betyder at man vil udf?re slette handlinger, da
man intet andet kan, og hermed kan det enkelte menneske ikke stilles til ansvar for sine
handlinger. (Haystrup 1989: 260)
Et menneske styret af det onde kan vel n?ppe forventes at leve et dydigt liv ? At
mennesket ikke engang skulle kunne handle frit, dvs. have en fri vilje (problemerne
angaende begrebet handlefrihed og frihedsbegrebet generelt diskuteres senere i opgaven)
synes ikke at have tilfredsstillende for Augustin.
I sin videre s?gen og i tiden omkring professoratet i Milano m?der Augustin biskop
Ambrosius, der bevirker at han igen vender tilbage til Biblens sandheder. Han begynder
ligeledes at l?se Platons skrifter, dog som de var fremlagt af Plotin, dvs. en blanding
af Platon og en r?kke mystiske aspekter. Biblens endelige gennembrud sker hos Augustin en
dag med et mirakel. Augustin h?rer en barnestemme der opfordrer ham til at l?se sin
Bibel. Hermed abnes vejen for hans kristne liv. Et kristent liv og kristne tanker blandet
med nyplatonismen. Hvad denne omhandlede som udformet af Plotin, mener jeg ligesom for
manik?ismens vedkommene, her er af stor betydning at fors?ge at ridse hovedlinierne op
for.
Jeg vil i denne korte gennemgang, hovedsageligt holde mig til de dele af nyplatonismen
som jeg finder mest centrale, og som v?rende de mest betydningsfulde aspekter for at
forsta og senere freml?gge Augustins opfattelse af den frie vilje.
F?rst og fremmest er Plotins metafysiske univers dualistisk. Der skelnes mellem pa den
ene side, en sansernes foranderlige f?nomenverden og sa en fornuftens uforanderlige
ideverden. Disse er ikke som for manik?ismen i strid med hinanden, men derimod bestar der
et afh?ngighedsforhold imellem dem. Som formuleret af Platon er f?nomenerne betinget af
ideerne, eller n?rmere, ideerne er apriori foruds?tninger for f?nomenerne.(Haystrup 1989:
250) F?nomenerne er skygger af ideer kastet i rummet Hermed fremgar det ogsa at det
v?rendes egentlige v?senskerne, dvs. det eneste virkeligt eksisterende, tilh?rer den
uforanderlige og immaterielle ideverden. Indenfor denne er der et hierarki af ideer med
det ene som det ?verste princip og som garanten for alt andets eksistens. Fra dette ene
sker der en udstr?mning af dets overflod af v?ren. En forklaring pa denne overflod er, at
det ene som ?verste princip er det mest fuldkomne af alt t?nkeligt, og dermed ogsa ma
v?re ubegr?nset pa alle t?nkelige omrader. Hvis en given egenskab ikke var ubegr?nset var
der noget der satte gr?nsen, og dermed var udenfor det ene. Det svarer til at forestille
sig en slags kraft eller et idealbillede, hvorimod alt og alle str?ber. Denne udstr?mning
bevirker sa, ved samspil med de laverestaende ideerfremkomsten af alle endelige,
ufuldkomne entiteter. Disse er som ved Platons hierarkiske opdeling af ideer og f?nomener
ligeledes virkende arsager eller er et fundament for de laverestaende entiteter. Hos
Plotin sker der en emanation (udstr?mning) til Nous (fornuften), som igen indvirker pa
den menneskelige sj?l der indvirker pa den materielle natur. Indvirkningen kan aldrig
forega den modsatte. Dog i overf?rt betydning, at der str?bes mod erkendelse af det ene.
Hermed er tydeligt formuleret det afh?ngighedsforhold hvori alting star til det ene,
Platons Det godes ide, eller til det som hos Augustin kaldes Gud. Udover denne skitsering
af det v?rendes to-deling spiller Nyplatonismens syn pa v?rdifilosofien en vigtig rolle
for forstaelsen af den senere konkrete gennemgang af Augustins opfattelse af den frie
vilje.
For Plotin er det menneskets opgave at vende sig mod erkendelsen af det ene, som det for
Platon var vores opgave at fors?ge at skue Det godes ide, hvilket ville f?re til
eudaimonia (lykken). For Plotin foregar dette ved selverkendelse. Igennem denne
selverkendelse kan den frie vilje erkendes.
Hvad angar den materielle verden er den egentligt arsagsbestemt og strengt determineret.
Sj?len derimod er ikke bundet af den materielle verden, den er h?vet op over denne, og
f?lger den sit egentlige v?sen er den fri (Haystrup 1989: 265). Der tales ogsa om at
mennesket er frit hvis det vil det n?dvendige (Haystrup 1989: 266) Men hvad er sa det
n?dvendige ? Er det nar sj?len erkender det enes love? Det virker som om at Plotin ikke
rigtigt kan bestemme sig for viljens frihed eller ej Med nyplatonismen tales der et helt
andet sprog end om manik?ismen. Der regnes ikke med nogen strid mellem ligestillede
grundelementer. Derimod skelnes der mellem den omgivene natur og den menneskelige sj?l
som noget oph?jet, hvilket jo allerede er besn?rende lig en kristen opfattelse.
Udover disse byggestene er der endnu et omrade som jeg finder er af st?rste betydning at
ga omkring, for forstaelsen af Augustins begreb om den frie vilje. De forskellige
opfattelser af frihedsbegrebet som jeg gennem forel?sningerne omkring dette emne er st?dt
pa.
Frihed VS. determinisme
For at kunne tale om et begreb som viljens frihed, ma man se pa hvad den modsatte
situation ville implicere. Altsa en ufri vilje. Dette f?rer til den klassiske diskussion
omkring viljens frihed vs. determinismen.
Forklaringen af begrebet determinisme kan gives pa flere forskellige mader. Kortest med
udsagnet: alt har en arsag. Hvad dette betyder er at alle begivenheder, det v?re sig i
fortiden, nutiden og i fremtiden er forudbestemt (determineret) til at ske netop som de
sker. Man kan sa enten h?vde sandheden af dette og ergo v?re determinist, eller ben?gte
udsagnet og v?re indeterminist. Det er her vigtigt, at h?vder man, at blot et enkelt
tilf?lde ikke er determineret, implicere dette indeterminismen. Her skal ordet alt altsa
tolkes i absolut forstand. Man kan herefter altsa ikke t?nke sig at der i en given
situation tilf?ldigt (hvis man h?vder determinismen !) tr?ffes et valg. Netop det valgte
udfald vil kunne f?res tilbage til forudgaende arsager.
Igen kan der skelnes mellem forskellige former for determinisme. Den netop omtalte kan
kaldes en streng determinisme, eller en almindelig naturdeterminisme. Denne er baseret pa
kausalitetsprincippet, hvor man kan forestille sig en kontinuerlig k?de af begivenheder,
hvor fremkomsten af hvert led er betinget af det foregaende og med n?dvendighed, er arsag
til det efterf?lgende. Udover denne almindelige naturdeterminisme kan man f.eks. ogsa
forestille sig en teologisk determinisme, hvor alting er forudbestemt af Gud. Hvorledes
enten den ene eller anden teori i dag begrundes metafysisk eller naturvidenskabeligt,
mener jeg ikke at det her er min opgave at redeg?re for. Jeg har blot fors?gt at redeg?re
for begrebet determinisme.
Friheds begrebet
Udover at determinismen som vist kan h?vdes at have flere forklaringsarsager (Gud eller
den fysiske natur), er der ligeledes forskellige betydninger af frihedsbegrebet. Man kan
tale om en st?rk eller svag brug. Disses betydning og deres relation til diskussionen
angaende determinisme indeterminisme, vil blive s?gt forklaret under belysning af tre
forskellige teorier om netop h?vdelsen eller ben?gtelsen af determinismen og dermed den
frie vilje. De to f?rste benytter samme frihedsbegreb.
Den f?rste kaldes necessarianisme eller n?dvendighedsl?re. Den h?vder determinismen og
dermed udelukker den viljens frihed Den anden kaldes libertarianisme eller frihedsl?re,
og den h?vder lige modsat necessarianismen, viljens frihed, og udelukker determinismen.
Som sagt anvendes her det samme frihedsbegreb, hvor der med frihed menes frihed fra
naturn?dvendigheden, hvilket ogsa kaldes kontrakausal frihed. Som anvendt om den
menneskelige vilje, altsa om en del af selvet jeget) kan den kontrakausale frihed ogsa
siges at v?re bestemt ved at selvet bestemmer sig uden at v?re bestemt af andet end sin
egen fri bestemmelse. Ved denne anvendelse af frihedsbegrebet er der altsa tale om et
absolut begreb. Om en person i en valgsituation vil g?re det ene eller andet er ikke
fastlagt pa forhand. Netop denne sidste formulering mener jeg, anvendt pa Augustins
filosofi bidrager ham alvorlige problemer. For Augustin er valget ikke fastlagt pa
forhand, men det er kendt pa forhand. Men mere herom senere. Den tredje teori der er mig
bekendt, er en forening af de to ovenstaende. I reooncilismen er friheden fuldt forenelig
med determinismen. Efter det netop gennemgaede lyder dette jo umiddelbart ret
m?rkv?rdigt, da de to begreber jo udelukker hinanden. Nar det alligevel h?vdes at v?re
ladesigg?religt grunder dette pa et andet frihedsbegreb. Nu tales der om friheden fra
tvang eller handlefrihed, og som denne frihed synes at v?re realiseret i samme omfang,
som ens handlinger bestemmes af arsager i en selv snarere end af ydre arsager. Dette
noget svagere (eller mere fleksible om man vil) frihedsbegreb giver mennesket en fri
vilje der dog selvf?lgeligt stadig er underlagt visse fysiske begr?nsninger. Nu kan sa
sp?rgsmalet om hvorvidt vi er kausalt determinerede til at ville hvad vi vil, stilles.
F.eks. mener jeg at der kan rejses tvivl om hvorvidt sociale og psykologiske aspekter
determinere vores handlinger.
Inden at jeg gar over til at analysere Augustins opfattelse af den frie vilje, b?r jeg
maske for en god ordens skyld, fors?ge at samle nogle af tradene op fra de tidligere
afsnit. Det skal kraftigt understreges, at bade hvad angar Augustins biografiske data, de
forskellige teorier han har stiftet bekendtskab med, og afsnittene omkring
frihedsbegrebet, med fuldt overl?g er groft skitserede. En fyldestg?rende redeg?relse for
disse omrader ville v?re alt for omfattende til denne opgave. Jeg haber trods alt at have
draget det v?sentligste frem, der sikrer en bedre forstaelse af Augustins filosofi.
Hvad jeg indtil nu har at ga videre med til brug for den egentlige redeg?relse af
Augustins opfattelse af den frie er som f?lger. Tre teorier der hver is?r besk?ftiger sig
med den frie vilje vs. determinismen. Teorierne der har skolet Augustin inden han bliver
erkl?ret kristen. Det er manik?ismen og nyplatonismen, hvor det is?r er den sidste der
danner grundlaget for den tro som Augustin udf?rdigere, da han forener den med
kristendommen.
Jeg har ved oversigten taget nogle fa dele af deres teorier frem. F.eks. det ondes
problem for manik?ismen, og ligeledes bade manik?ismens og nyplatonismens metafysiske
teorier, med menneskets afh?ngighed af det ene, det godes ide, deres syn pa v?rdifilosofi
etc.
Pa baggrund heraf kan der sa stilles en r?kke sp?rgsmal om hvordan Augustin tager
stilling til de samme problemer. Hvad er det onde, hvad er det gode, hvoraf kommer disse?
etc. At han generelt overtager de platoniske teorier er ikke svar nok.
Augustins gudsbegreb
credo ut intelligam -Jeg tror for at jeg kan forsta. Dette er en af de helt centrale
pastande for Augustins filosofi. Der ligger ganske meget information i dette udsagn.
Forstaelsen og erkendelsen er betinget af troen. Filosofien, der kan betragtes som et
forstaelsens redskab, er sekund?rt til troen.
Jeg har tidligere n?vnt at nyplatonismen betingede erkendelsen af det v?rende af et
h?jeste princip, det ene, ogsa ganske kort, at dette ene kaldte Augustin for Gud.
Augustins gudsbegreb er hvad Laplace (1749-1827)1 Theorie analytique des probabilites
formulerer som v?rende et alvidende v?sens karakteristika (Laplaces' verdensand). En
intelligens, der kendte alle kr?fter, som pa et givet tidspunkt virker i naturen, og den
?jeblikkelige beliggenhed af alle ting, hvoraf universet bestar, ville, forudsat at hans
intellekt var tilstr?kkelig st?rkt til at analysere alle disse data, v?re i stand til at
sammenfatte bev?gelsen af de st?rste legemer og de mindste atomer i verden i een eneste
formel. For ham ville intet v?re usikkert, bade fortid og fremtid ville v?re n?rv?rende
for hans ?jne.... At Laplaces i denne sammenh?ng leder efter beviser pa et sadant v?sens
eksistens, til verifikation af naturdeterminismen er her underordnet. Pointen er, at
denne samme beskrivelse kan anvendes om Augustins Gud. Godt nok har Augustin ikke t?nkt
pa at Gud kunne have kendt alle kr?fter, da begrebet f?rst indf?res med Newton. Han har
derimod ment at Gud kender alles viljer, og samtidig kan overskue bade fortid og fremtid,
hvilket godt nok ikke direkte implicere den omgivne natur. Idet alting dog er underlagt
Gud og emanationen fra Gud, mener jeg dog at Augustin bev?ger sig meget t?t pa en
teologisk determinisme.
Har man f?rst accepteret Guds eksistens, er han som altings garant vel ogsa sandsynlig
nok. Enhver troende kan i og for sig godt h?vde Guds eksistens, og sige at Gud ikke
beh?ver beviser, men hvis dette blot st?digt h?vdes uden at fors?ge at argumentere
herfor, falder enhver diskussion hurtigt til jorden. Dette kan Augustin n?ppe beskyldes
for. Alt, uden undtagelse, er afh?ngigt af Gud. Gud har skabt verden, Gud ved i hvilken
verden som helhed gar, Gud har indvirkning pa hvert enkelt menneske etc. Han skabte ud af
intet og af sin egen absolutte frie vilje.
Gud er absolut fuldkommen af samme arsager som den ene der forklaredes under
nyplatonismen. Der kan intet konkret siges om Guds egenskaber, og dog at han ma besidde
alle t?nkelige. Fra Gud str?mmer en potentialitet til altings v?ren (Haystrup 1989: 210).
Eller sagt pa en anden made. Fra Gud str?mmer et lys der oplyser menneskets sj?l. Denne
illuminationsl?re (jf. Platons hulelignelse) implicere alle aspekter af kosmos, bl.a.
eksistens, erkendelse og den moralske orden med de menneskelige v?rdier. M.h.t. disse
skelner Augustin skarpt mellem en enkelt intrinsisk v?rdi, det eneste gode i sig selv
(Gud), og sa en r?kke ekstrinsiske v?rdier der fungerer som midler til at opna malet
(Horn 1995: 140). Igen ses det her hvordan dele af Augustins filosofi hele tiden vender
tilbage til r?dderne (Platons skuen af det godes ide). Man kan udfra Gud som eneste v?rdi
i sig selv, det eneste ubetinget gode, altings garant etc. og ved hj?lp af bade
platonismens og nyplatonismens hierarki af det v?rende, udlede det ondes karakter. Hvad
er det onde, og hvor kommer det fra?
?verst er Gud med ubetinget godhed i v?ren. Herfra mistes godhed i v?ren hierarkisk ned
mod den materielle natur. Mennesket er placeret over den omgivne natur, da vi har vores
rationelle sj?l, hvilket g?r at vi mere end blot holder os i live rent fysisk. Vi
reflekterer og g?r ydermere brug af vores fornuft. Men alt skabt er qua skabt
ufuldkomment, derfor ogsa mennesket. Hvorfor har Gud ikke blot valgt at skabe mennesket
fuldkomment, og dermed sikre at vi altid var rettet mod Gud? For det f?rste kunne et
argument f.eks. lyde: Det er bedre at skabe med muligheden for at noget kan blive godt
ved en forandring, end at alting er godt fra starten. Dette beviser Guds almagt. Et andet
argument baseret pa Augustins moralfilosofi er f?lgende: det er bedre hvis mennesket skal
v?lge det gode, fremfor i blinde at g?re det gode. Til dette formal g?r vi brug at vores
fornuft. Denne er ikke en universel fornuft, men en individuel (Haystrup 1989: 210), hvor
Gud kender viljen (som jeg betragter som en del at fornuften!). Mennesket kan altsa
ville, modsat den laverestaende natur. Denne egenskab til at kunne ville er
(selvf?lgeligt!) ogsa en af Guds nadesgaver og dermed et gode (Haystrup 1989: 225). Igen
kan man sa sp?rge: nar valgmuligheder er givet at Gud, vil vi sa ikke altid det gode?
Men nej. Og vi mennesker er ufuldkomne v?lger vi ikke altid rigtigt. Mennesket er altsa i
realiteten givet den frie vilje der, patrods at dens gode herkomst, samtidig giver os
muligheden for at synde. I og med at synden plejes i tilf?lde at et forkert valg er det
at synde altsa menneskets egen avl (Haystrup 1989:230). Nar jeg taler om at pleje synden,
h?nger dette sammen med at vi mennesker jo egentligt ,if?lge kristen tro, er bundet at
arvesynden, og ikke selv kan fravriste os denne, men at vi afh?nger at Guds nade. Vi
plejer derfor synden ved ikke hele tiden at rette os mod Gud.
Augustins frihedsbegreb
Angaende vores valg opererer Augustin med to opfattelser at den frie vilje, der tr?ffer
valget.
Den f?rste form som Augustin kalder liberum arbitrium (Haystrup 1989: 269)er et valg
mellem mere materielle pr?ferencer. Dette er ikke en virkelig v?rdifuld fri vilje, men
maske nok den form for frihed man i det daglige oftest m?der. Den anden frihed, kaldet
libertas (Haystrup 1989: 270) er friheden til at v?lge det gudsgivne gode, altsa en
ubegr?nset frihed. Man kan sige at dette er den mest filosofisk interessante frihed, da
dette er frihedens egentlige v?senskerne.
Med disse to opfattelser formar Augustin at k?de den nadesgivne libertas sammen med
friheden ved at v?lge efter materielle pr?ferencer.
Selvom den frie vilje er et gode, givet os af Gud, skal vi stadigt v?lge mellem hvilke
v?rdier vi ?nsker mest. F.eks. de jordiske gl?der, som i en Augustinsk kristen henseende
er kortsigtede, hvis disse betyder at vores tanker er rettet mod andet end Gud. Hvorvidt
enten det ene eller andet g?res, altsa hvorvidt enten liberum arbitrium eller libertas
rader, afh?nger af individets sindelag. Menneskets bedste valg er selvf?lgeligt hvis
libertas v?lger det gode, men liberum arbitrium kan i realiteten overvinde libertas.
Dette er hvis ydre omst?ndigheder har meget stor indvirkning pa den enkeltes sindelag.
Hvorvidt det rette sindelag opnas, fremgar ikke (Haystrup 1989: 280). Er der f.eks.
pakr?vet den rette uddannelse, evt. Bibell?sning, der g?r at man til enhver tid vil kunne
overskue handlingssituationer, og derefter v?lge rigtigt. Og ydermere hvorvidt den
enkelte er i stand til rent faktisk at erkende om man er tilstr?kkeligt rettet mod Gud,
til at libertas rader,og man derfor v?lger det gode. Libertas kommer som en nade fra Gud,
men denne gives vel kun, hvis man har gjort sig fortjent. Umiddelbart h?nger teorien, for
mig at se, ikke helt sammen. Hvis man sammenligner med Augustins politiske filosofi, vil
man kunne se hvorfor. Han forestiller sig to lag i samfundet. Der er den gruppe borgere,
hvis k?rlighed er rettet mod Gud og som tilh?rer hvad han kalder Civitas Dei. Det andet
lag, har deres k?rlighed rettet mod andet end Gud, de tilh?rer Civitas Terrena. De f?rste
er de frelste, de andre fortabte. Hvem der er det ene eller andet ved dog kun Gud. Her
ved den enkelte ikke hvad der er tilt?nkt ham/ hende (eller rettere der kan jo ikke v?re
tilt?nkt noget pa forhand, da Augustin ben?gter determinismen. Gud ved dog pa forhand,
p.g.a. tidsoverskuelsen.). Der er her ikke sa meget at erkende. Den enkelte kan kun habe
det bedste! I den ovenstaende handlingssituation virker det som om at sj?len vil kunne
komme i konflikt med sig selv. Hvis man normalt er rettet mod Gud, men i en given
situation er st?rkt pavirket af ydre omst?ndigheder, vil sj?len da blot prioritere
hvilken frihed den vil anvende? Hvis man nu t?nker dette sammen med de to samfundslag,
kunne det maske t?nkes at de der tilh?rer Civitas Dei er dem hvor libertas vil rade, og
for Civitas Terrena liberum arbitrium. Men sa ville der jo ikke v?re brug for at tale om
at den ene form for frihed fremfor den anden ville rade i den enkelte. Sa burde der jo
bare v?re to To slags frihed, tilh?rende hver gruppe af samfundslag.
Augustins opfattelse af den frie vilje
Kontrakausal- eller handlefrihed?
Under afsnittene omhandlende den frie vilje vs. determinismen, freml?gger jeg ligeledes
to frihedsbegreber. Den kontrakausale frihed og handlefriheden. Hvorledes forholder
Augustin sig nu til disse to?
For at kunne besvare dette sp?rgsmal, som jeg finder er n?glen til forstaelsen af
Augustins opfattelse af den frie vilje, er det f?rst n?dvendigt at fors?ge at redeg?re
for hvordan han k?der indeterminismen sammen med Guds forudviden. Altsa at Gud kan
overskue bade fortid og fremtid, og ydermere kender vores vilje der tr?ffer et valg i en
handlingssituation. Man kan jo sagtens forestille sig, at Gud ved hvad der vil ske i
fremtiden, uden at han har bestemt dette. Heri er der egentligt ikke noget problem, men
idet at alting str?mmer ud fra Gud og idet at libertas er en nadesgave er der sa ikke et
sn?rt af determinisme? Som jeg ligeledes stillede sp?rgsmalet under beskrivelsen af
liberum arbitrium og libertas, ma Gud da pa en eller made bestemme hvem der skal styres
af libertas, og til hvilke tidspunkter. Hvis nogle besidder libertas konstant vil de
altid v?lge det gudsgivne gode, vel at m?rke hvis de ikke pavirkes af st?rke ydre
omst?ndigheder. Hvorvidt dette kan undgas, grunder pa hvad der skal til for at sindelaget
holder stand mod de ydre pavirkninger. Pa en eller anden made ma dette v?re dog alligevel
v?re fuldst?ndigt tilf?ldigt. Hvis enkelte overhovedet ikke kunne komme i konflikt mellem
det gudsgivne gode og de materielle goder, var vedkommene vel determineret til altid at
ville det f?rste, og hermed at libertas altid ville rade. Denne mulighed ma derfor
afskrives. Libertas ma rade tilf?ldigt, i den forstand at den styrer i nogle situationer
for nogle mennesker, men ikke n?dvendigvis for de samme mennesker i andre lignende
situationer.
Liberum arbitrium som stammer fra materielle pr?ferencer er dog ikke direkte forarsaget
af Gud, men af menneskets vrangvendte sindelag (Haystrup 1989: 247). Er dette sa ikke
begrundelsen for at determinismen kan undgas? Da det ikke er helt klart for mig, hvordan
sindelaget pavirkes til at prioritere ved en konflikt mellem de to former for frie vilje,
ma det umiddelbart v?re med liberum arbitrium at indeterminismen kan bibeholdes Nuvel,
dette kan vel ogsa med lidt god vilje accepteres, sal?nge der er tale om disse to
forskellige former af v?sensforskellig herkomst. I Trond Berg Eriksens freml?ggelse af
Augustins opfattelse af den frie vilje ligger der dog yderligere problemer gemt. Her
frems?ttes teorier om frihedens gradueringer (hvilket der jo ogsa er med de to f?romtalte
former med henholdsvis den ?gte frihed og pseudofrihed), men nu indf?res der ogsa en form
for tvang for at den ?gte frihed kan opnas. Berg Eriksen skriver: Den frieste er den som
f?lger de ti bud uten a kunne handle annerledes og at menneskets vilje er friest nar den
faller sammen med Guds vilje (Berg Eriksen 1985: 216). Med det andet udsagn er der ikke
bare frihed eller ej, men ogsa at Gud har en vilje der leder mennesket. F?lges denne
retning opnar mennesket den st?rste frihed. At opna den st?rste frihed kan dog stadig
forklares som den der har k?rligheden rettet mod Gud, men sammen med det f?rste udsagn er
der ligeledes sat klausulen, at man ikke kunne handle anderledes. Ikke at kunne handle
anderledes udelukker da enhver form for for frit valg. Dette er selvom det er de ti bud
der ikke kan g?res andet end at f?lge. D.v.s. at f?lges de ti bud til punkt og prikke
uden at kunne handle anderledes, opnas den ubegr?nsede frihed. Her kontradikterer dette
udsagn Augustins valg mellem liberum arbitrium og libertas, hvor der vel n?rmest er tale
om en pr?velse pa hvorvidt man v?lger pa grund af den ene eller anden form for frihed.
For Berg Eriksen er det saledes at f?lges de ti bud, uden at kunne handle anderledes,
hvilket ville kunne v?re hvis libertas radede ville liberum arbitrium end ikke blive
bragt pa banen. Man ville undga konflikten, men for mig at se ikke determinismen.
Hvorvidt sa Berg Eriksen udl?gger Augustin fejlagtigt, om Augustin har huller i sine
teorier, eller om hvorvidt de ovenstaende problemer skyldes mit intellekts begr?nsninger,
er jeg ikke i stand til selv at svare pa, pa baggrund af de l?ste l?reb?ger. Jeg kan dog
ikke g?re andet end at tage udgangspunkt i at Augustin slet og ret ben?gter determinismen
og h?vder den frie vilje.
Jeg vil nu pr?ve at se pa de tre (under afsnittet frihedsbegrebet) omtalte teorier for
determinismen og den frie vilje, anvendt pa Augustins opfattelse.
Den f?rste teori, necessarianismen kan med det samme afskrives, da den jo h?vder en
streng determinisme og f?lgelig ingen fri vilje.
Den anden, libertarianismen er straks lidt mere interessant. Viljens frihed h?vdes,
hvilket medf?rer indeterminismen. Dette er jo i og for sig hvad Augustin g?r! Igen l?ber
man dog ind i problemet med at kombinere Guds vilje, hans overskuen af fortid og fremtid,
friheden til at v?lge det gode ved hj?lp af libertas med den kontrakausale frihed som
libertarianismen er baseret pa. Den kontrakausale frihed fordrer jo, at man til enhver
tid kunne have handlet anderledes, hvilket jeg ikke mener er muligt if?lge Berg Eriksen
kunne sa ikke den tredie teori, reconcilismen anvendes om Augustins teori? Men igen nej!
Den h?vder jo at determinismen er fuldt forenelig med den frie vilje, da der med frihed
menes handlefrihed, eller friheden fra tvang. Igen ma jeg her vende tilbage til Berg
Eriksens beskrivelse angaende Guds vilje.
Pa trods af ovenstaende formar Augustin jo alligevel at h?ve sig op over den diskussion,
man normalt ville drage hans teorier ind i. Han h?vder viljens frihed og ben?gter
determinismen.
Konklusion
Nar jeg har fors?gt at anvende de tre teorier om Augustin, er det udfra den tanke at de
danner et godt sammenligningsgrundlag. Jeg kunne ogsa have valgt at redeg?re for hans
teorier udelukkende pa baggrund af hans egne formuleringer.
Pa trods af at libertarianismen ogsa har sine problemer med at kunne anvendes om
Augustins teorier, er denne dog for mig at se, den mest n?rliggende isme, hvis en sadan
skulle tilskrives Augustin. Som jeg flere gange har papeget, l?ber jeg konstant ind i
problemer med at kombinere Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins
opfattelse af den frie vilje. For mig at se underbygges min tvivl yderligere af hvad
Haystrup skriver. Det er viljens retning, Gud forudbestemmer, viljens anvendelse
foreskriver han ikke, men han forudser den (Haystrup 1989: 203).
Jeg har tidligere n?vnt at Augustin bev?ger sig t?t opad deterministiske tanker. Udover
at det her ville v?re en teologisk determinisme, er det altid sv?rt at analysere og
verificere teorier der er baseret pa et gudsbegreb. Hvordan verificerer man Guds
eksistens? Der er gennem historien givet forskellige bud, men alle grunder altid pa
hvorvidt nogle grundliggende postulater accepteres.
Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins opfattelse af den frie vilje.
For mig at se underbygges min tvivl yderl
Bibliography
spasser